Vælg en side

BRAV Rådgivende ingeniører

Carpent

Carpent er et værktøj udviklet med henblik på at gøre traditionelt træskeletbyggeri attraktivt igen. Ved brug af værktøjet kan brugeren let og hurtigt modellere og projektere træskeletter, der kan anvendes til generering af styklister, produktionstegninger og screening for bygbarhed forud for udførelsen af et projekt.

Carpent_01
Carpent_02
Carpent_05
Rådgivende ingenører_kontakt
BRAV_Træbyggeri
Carpent_03
Carpent_06
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

(Illustrationer: BRAV Rådgivende Ingeniører)

Projekt

Carpent

Type

Værktøj til modellering

Status

I brug

Årstal

2023

Programmer

Rhino, Grasshopper

Team

Malte Hessellund Sørensen, Christian Degn, & Lars Olesen

Et integreret værktøj til digital fabrikation

Carpent er baseret på grundprincipperne for digital fabrikation, hvor en fuld 3D model skal anvendes direkte til produktion, prisberegning og bygbarhed.

For at gøre projekteringen fleksibel og dynamisk bygges Carpent på et minimalt nødvendigt tegningsmateriale og projektinput, hvilket muliggør statiske beregninger, mængdeberegninger og kvalificerede bygbare løsninger allerede i skitsefasen. Carpent er udviklet som et integreret værktøj, der skal skabe stor gennemsigtighed tidligt i forløbet og optimere projekterne ved at undgå ændringer på byggepladsen.

 

Fra skitsefase til udførelse

Modeldata videregives til de udførende som styklister, tegninger og modeller eller direkte som 3D-geometri til industriel fremstilling af elementerne. Ved produktion af træelementerne reduceres materialeforbruget sammenlignet med en traditionel fremgangsmetode ved at optimere inddelingen af elementer til standardiserede trælængder. Ved industriel fremstilling af elementer er det muligt at optimere yderligere på materialeforbruget ved at reducere antallet af fejlskårne elementer og undgå fejl i montage med forskellige tiltag, der skal gøre monteringen af træskelletterne brugervenligt og intuitivt.

 

Et bæredygtigt alternativ til beton

Værktøjet er udviklet for at gøre træskeletbyggeri attraktivt igen sammenlignet med byggeri i præfabrikerede betonelementer og letbetonvægge. 

Byggeri i beton og stål er i dag domminerende i den danske byggeindustri grundet lave omkostning, mulighed for præfabrikation og dermed en effektiv udførelse på byggepladserne. Desværre er beton og stål også ekstremt klimatunge materialer, der er en af hovedårsagerne til at byggeri stadig er en af de helt store klimasyndere globalt set.

I følge Eksempelbibliotek til LCAByg fra BUILD er konstruktioner med træelementer et mere bæredygtigt valg end både beton, letbeton og CLT. Så hvorfor bygger vi ikke flere træskelethuse?

 

Vi mener, at den største årsag til at fravælge træskelethuse, er tid – både i projektering og udførelse. Traditionelt træskeletbyggeri er heller ikke fleksibelt og ideelt til ændringer i et projekt, da det tager tid at omprojektere hver gang.

Carpent er et forsøg på, at minimere den tid det kræver at projektere og udføre et træskeletbyggeri. 

Vi tror desuden, at Carpent kan danne grundlag til, hvordan vi bygger i fremtiden med digital fabrikation af bæredygtige materialer. 

Kontakt