Siden 2016 har BRAV projekteret >2.500 altaner på eksisterende ejendomme – primært klassiske boligkarréer på 3-5 etager beliggende i København. Cirka 25% af de >200 sager udgøres af tagaltaner.
BRAV har derfor indgående erfaring med projektering, lovliggørelse, eftervisning og certificering af projekter, som indbefatter ændrede tagkonstruktioner.
Illustrationer: BRAV Rådgivende Ingeniører
Projekt
Type
Trækonstruktioner / Renovering og transformation
Entrepriseform
Primært totalentreprise
Status
Ibrugtaget, kontinuerligt nye projekter under projektering og udførelse
Årstal
Siden 2016
Adresse
København, Aarhus, Odense, Aalborg m.fl.
Bygherre
Boligforeninger og private bygherrer
Omfang
>300 etageejendomme
Team
Alle BRAV-ingeniører har erfaring med altan- og tagaltan-sager
ERFARINGSGRUNDLAG
Siden 2016 har BRAV projekteret >2.500 altaner på eksisterende ejendomme. Cirka 25% af de >200 sager udgøres af tagaltaner.
Alle landets største byer er repræsenteret i BRAVs erfaringsgrundlag, men der er primært tale om klassiske boligkarréer på 3-5 etager beliggende i København.
Periodemæssigt strækker bygningsmassen sig fra bindingsværk til 1960’er-murværk.
4 BRAV-ingeniører har svendebrev som tømrer eller snedker. Vi opdaterer løbende vores viden om nyeste lovgivning, og med efteruddannelse.
TILTAG OG BYGNINGSTYPER
BRAV har dyb projekteringserfaring med bl.a.:
- Ændringer af tagkonstruktioner
- Udskiftning og forstærkning af eksisterende tagkonstruktioner
- Indeliggende altaner
- Nye og eksisterende kviste
- Tagterrasser
Bygnings-/konstruktionstyper:
- Alle gængse spærtyper (særligt hanebånd)
- Københavnertag
- Spærforstærkning ved tagfod
- Forlængelse af afskårne, eksisterende spær
- Udveksling i begge tagflader forskudt
Særlige tiltag og løsninger
- Lovliggørelse af tidligere udførte projekter
- Eftervisning af trækonstruktioner i brand-tilfælde ifm. funktionsændring
- Lastnedføring ved ændrede tagkonstruktioner
BRAVS ROLLE
Som bygværksprojekterende har BRAV stor erfaring med analyse af eksisterende bygværk med henblik på at finde den optimale løsning for ændringer af tagkonstruktioner.
Vores KK2- og KK3/4-certificerede statikere har indgående erfaring med komplekse ombygnings- og renoveringssager.
KONKRETE PROJEKTER
Havnegade 3
5700 Svendborg
Projekt: Ombygning til beboelse
Bygningstype: Murværk fra 1868
Hele det originale tag, og spær, forstærket mhp. etablering af nye kviste og tagterrasse. Eksisterende kviste flyttet, med forskudte udvekslinger i begge tagflader.
Limfjordsvej 20
9400 Nørresundby
Projekt: Tagaltaner mv.
Bygningstype: Murværk fra 1951
Montering af bl.a. 9 tagaltaner. Træveksel i tagkonstruktion. Håndtering af uforudsete forhold ved hultagninger.
Lyrskovgade 38
1758 København V
Projekt: Indeliggende tagaltaner/kviste mv.
Bygningstype: Murværk fra ca. 1945
Spærdeling ved modtagerspær og forstærkning af trempel og spær. Håndtering af uforudsete forhold ved hultagninger.






