Tilbygning i 2 plan med fokus på at genskabe geometri og udformning som eksisterende bygværk.
På Vejstrup Efterskole udvides skolens faciliteter med en tilbygning, der skal bruges til undervisning i stueplan og elevboliger på 1. sal.
Illustrationer: Niels Hammerich
Projekt
Type
Institutioner, kultur og idræt – Tilbygning i KK2
Entrepriseform
Totalentreprise
Status
Under udførelse
Årstal
2024-2025
Adresse
Højskolevej 51, 5885 Vejstrup
Bygherre
Vejstrup Ungdomsskole
Øvrige parter
Arkitekt Steffen Søby ApS, Hammerich Byggerådgivning og Arne Birk ApS (brand)
Areal
180 m²
Team
Frederik Rosager Dinsen, Nikolaj Bertelsen, Anders Grue
BYGNINGEN
På Vejstrup Efterskole udvides skolens faciliteter med en tilbygning, der skal bruges til undervisning og bolig.
Tilbygningen opføres i to plan med 100 m² i stueetage og 80 m² på 1. sal, og etableres i direkte forlængelse af eksisterende toetagers bygning, der rummer undervisningslokale i stueetage og elevboliger på 1. sal.
Tilbygningen udføres med fokus på at genskabe geometri og udformning som eksisterende bygværk.
Bygværket er henført til KK2 og CC2.
BÆRENDE KONSTRUKTIONER
Tilbygningen opføres som betonbyggeri med facadevægge i betonelementer, huldæk, og trempelspær i træ som stabiliserende elementer.
Gavlvæggen på eksisterende bygning flyttes cirka 10 m, men den eksisterende bygnings stabiliserende system ændres ikke.
Primære konstruktionselementer:
- Pladsstøbte fundamenter og terrændæk
- Præfabrikerede betonelementer med skalmur
- Huldæk
- Stålkonstruktioner i sammenbygningen af eksisterende- og ny tilbygning
- Præfabrikerede trempelspær
Særlige tiltag og løsninger
- Tilset design- og arkitektoniske ønsker i de bærende konstruktioner
- Tidligt inddraget til udformning af det statiske system
- Strukturering og koordinering af at al kontroldokumentation blev udført og indleveret rettidigt for at kunne udarbejde og aflevere sluterklæringen rettidigt til bygherre
BRAVS ROLLE
BRAV har været bygværksprojekterende og certificeret statiker.
Under projektering havde BRAV et tæt sam-arbejde med Søby og Hammerich (arkitekt og ingeniør) og bistod med rådgivning og sparring under detaljeringen af udførelsesprojekt.
BRAV var tidligt inddraget til at sikre, at de udførende var oplyst om projektets kontrol-omfang – mhp. en smidig og problemfri proces vedr. sluterklæring og derfor projektaflevering.
Som bygværksprojekterende har BRAV grebet udfordringer i udførelsen, og med korte svarfrister givet input til de udførende.
