På Motalavej i Korsør renoverer BoligKorsør et eksisterende boligområde bestående af fire gårdrum med tilhørende boligblokke i 4 etager.
Formålet er at skabe et mangfoldigt udvalg af boligtyper, der skal huse beboere i alle livets faser.
Det hele sker ved at reducere 420 boliger til 256 boliger, fordelt på 232 nyrenoverede boliger og 28 nybyggede rækkehuse.
Projektet er en blanding af nedrenovering og nybyg.
Illustrationer: Friis Andersen Arkitekter
Projekt
Type
Almene boliger – nedrenovering/nybyg i KK1 + renovering i KK2
Entrepriseform
Totalentreprise
Status
Under udførelse
Årstal
2024-2026
Adresse
Motalavej 115-119, 4220 Korsør
Bygherre
BoligKorsør
Øvrige parter
Jorton A/S, AI Arkitekter & Ingeniører, MASU Planning, 360 Brandrådgivning, 103 Rådgivende Ingeniørselskab
Areal
23.000 m2
Team
Benjamin Groth Frederiksen, Malte Hessellund Lundehave, Mille Enggaard Laugesen, Lars Olesen
BYGNINGEN
På Motalavej i Korsør renoveres BoligKorsørs eksisterende boligområde for afdeling 35, bestående af fire gårdrum med tilhørende boligblokke i 4 etager. Formålet er at skabe et mangfoldigt udvalg af boligtyper, der skal huse beboere i alle livets faser.
Det hele sker ved at reducere 420 boliger til 256 boliger, fordelt på 232 nyrenoverede boliger og 28 nybyggede rækkehuse.
For hvert gårdrum bliver 1 af de 4 boligblokke revet ned til kældervæggene, hvorpå der opføres nye rækkehuse i 1-2 plan – en såkaldt nedrenovering. Alle 1-plans boliger udføres som tilgængelighedsboliger.
De øvrige blokke får en gennemgående totalrenovering og ombygning, hvor flere af boligerne sammenlægges. Der etableres bl.a. nye elevatorer og indgangspartier, vaskerier, gennemgangsporte til gårdrum, seniorfællesskaber, udskiftning af altaner samt et dobbelthøjt orangeri på 2. sal.
Projektet er en helhedsplan hvor også det omkringliggende landskab omdisponeres. Projektet er under udførsel frem til 2030, og gårdrummene ibrugtages løbende.
BÆRENDE KONSTRUKTIONER
I rækkehusene (KK1) bliver kælderen fra den nedrevne boligblok fyldt op med knust beton fra nedrivningen, som underlag for den nye terrændæksopbygning. Vægge og etage-adskillelser udføres i betonelementer og tag-konstruktion af gitterspær. Mursten fra de eksisterende facader genindbygges i gavlene.
Etageblokkene er udført som massivt murede med pladsstøbte etageadskillelser og fuld kælder. De omfattende ombygninger giver anledning til en omfangsrig omfordeling af vandret og lodret last, med afstivende tiltag til følge. Ifm. tagrenoveringen bliver spær forstærket og suppleret med nye. Hvor der før var karnapper fra stue til øverste etager, erstattes disse af nye stålaltaner.
BRAVS ROLLE
BRAV har som underrådgiver for AI Arkitekter & Ingeniører været bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner i de nyetablerede KK1-rækkehuse.
I forbindelse med renovering af de øvrige KK2-blokke har BRAV fungeret som uafhængig kontrollant samt certificeret statiker. Herudover har BRAV været tilkoblet som sparringspartner qua vores store erfaring med bl.a. renovering og altanprojektering.
