BRAV Rådgivende ingeniører
Ungdomsboliger opført med sans for detaljen og et moderne, stilrent arkitektonisk udtryk med tagbeklædning i stål, stålaltaner og ståltrapper placeret på en stueetage af lysetrælister og lyse mursten.
(Illustrationer: JN Arkitektur)
Projekt
Type
Konstruktionsprojekt
Status
Under opførelse
Årstal
Adresse
Toldbodgade 22, 5000 Odense C
Bygherre
Next Nest
Arkitekt
A1 Tegnestue
Areal
295 m²
Team
Anders Grue Johansen & Marin Culjak
Elementer
Ydervægge: Porebeton med skalmur og trælister
Bærende konstruktion: Porebeton, dækskive af insitubeton, træspær, stålaltaner
Fundament: Pladsstøbte fundamenter
Bygningen
På en mindre grund i hjertet af Odense havde bygherre en drøm om at få stablet fem moderne ungdomsboliger på benene tæt på bymiljø, havnefront og uddannelsessteder. I forening med gode samarbejdspartnere – Kingstoft Engineering og A1 Tegnestue – har Brav bistået med rådgivning inden for konstruktioner og certificeret statiker på det fine lille byggeri.
Ungdomsboligerne er opført med sans for detaljen og et moderne, stilrent arkitektonisk udtryk med tagbeklædning i stål, stålaltaner og ståltrapper placeret på en stueetage af lysetrælister og lyse mursten.
Bærende konstruktioner
Huset er opført af bærende porebetonelementer med store åbninger, som kun lade sig gøre rent statisk på grund af det stærke insitudæk i beton, der adskiller stue og 1. sal. Dækket spænder 6 meter på den korteste led og giver stor design og indretningsfrihed inde i boligerne. Dækket er optimeret med FEM-analyse for at holde dæktykkelsen nede og reducere omkostningerne for bygherre og CO²-aftrykket for miljøet. I dækket er desuden integreret armering til overligger, så vinduer og døre kan gå helt op til etageadskillelsen uden synlige nedstik.
Tagkonstruktionen er opført af trempelspær uden hanebånd og med så store udvekslinger i begge facader, at spærene til åbningerne skal udveksles på hinanden. Det er løst med forstærkede bærespær og kipbjælker, der fordeler lasten mere jævnt til det underliggende etagedæk.
Kontakt
Konstruktionsingeniør
M: +45 6915 2902